Collager med tekstile undertoner

Lisbeth Tolstrup udstiller på Sakskøbing Bibliotek
5. november 2018 – 7. januar 2019

Lisbeth Tolstrup udstiller på Sakskøbing Bibliotek “Collager med tekstile undertoner”. 5. november 2018 – 7. januar 2019. Foto: Lars Pryds

Lidt om udstillingen:

De collager, der udstilles, er bærer af deres egne historier samtidig med at der indgår utallige referencer. Hulemalerier, etnografika, ikoniske portrætter og frem for alt tekstiler, enten fysiske eller i form af gengivelser af særlige stoffer – fx mønstre der i deres udtryk fastholder en egen stemning. Dermed undersøges sammenhænge mellem erindringer kombineret med tekstile fragmenter – nogle reelle, andre reproducerede.
Paradismotivet kan anes i flere af collagerne, ligesom jeg har været optaget af stereotyper, som de ses i flere gamle billedvævninger. Billederne er dermed med til at indkredse den visuelle nysgerrighed, der er bærende for mit øvrige arbejde.

Minitekstiler udgør en særlig kategori indenfor tekstilkunst. Det internationalt anerkendte format er 20 x 20 x 20 cm og alle tekstile teknikker kan anvendes. I denne sammenhæng har jeg valgt nogle ret forskellige udtryk. ”Bag bakkerne” er et af de nyeste. Den er inspireret af Siri Hustveds humoristiske fortælling om ”en sommer uden mænd”. ”Mellemtider” og ”Alfa og omega” er fra en serie, hvor der stilles spørgsmål ved tid forstået som en ufravigelig livsbetingelse.
Og endelig er der Blönduós-serien, der udspringer af et ophold på det islandske tekstilcenter i 2014, hvor der i husets mindestuer gemte sig nogle strikkede nålepuder af stor skønhed. Helt enkle og falmede fortalte de en historie om utallige kvinder, der her i det nordlige Island gennem næsten 100 år lærte håndarbejde og nøjsomhed ned til den mindste garnende. Jeg rekonstruerede den oprindelige form for siden at udvikle udtrykket til de små uldne kratere, der indgår i de udstillede minitextiler. //Lisbeth Tolstrup

  Hent folder og værkfortegnelse (PDF)

Lisbeth Tolstrup udstiller på Sakskøbing Bibliotek “Collager med tekstile undertoner”. 5. november 2018 – 7. januar 2019. Her serien “Lazarus” i tre dele. Foto: Lars Pryds
Lisbeth Tolstrup udstiller på Sakskøbing Bibliotek “Collager med tekstile undertoner”. 5. november 2018 – 7. januar 2019. Lisbeth er her fotograferet foran det tekstile værk “Bag bakkerne” fra 2018. Foto: Lars Pryds
Lisbeth Tolstrup udstiller på Sakskøbing Bibliotek “Collager med tekstile undertoner”. 5. november 2018 – 7. januar 2019. Over afleveringsskranken hænger seks collager. Foto: Lars Pryds

Tekstile sprog

Afrikanske Nicholas Hlobo arbejder i grænselandet mellem skulptur og street art. Han er pågående og provokerende. På udstillingen på Gl. Holtegaard visesNdiyafana fra 2006. Foto: Gl. Holtegaard.
Afrikanske Nicholas Hlobo arbejder i grænselandet mellem skulptur og street art. Han er pågående og provokerende. På udstillingen på Gl. Holtegaard visesNdiyafana fra 2006. Foto: Gl. Holtegaard.

På udstillingen ”Out of fashion” på Gl. Holtegård anlægges et provokerende og et hamrende flot syn på den betydning og de medbetydninger tekstil som medie kan have i aktuel samtidskunst. For tekstilt interesserede er der gode gensyn og flere nye navne – mens der for alle andre er rigtig meget at gå på opdagelse i.

Af Lisbeth Tolstrup | Fra Kunstavisen nr. 04/2013 (p.10)

I forordet til kataloget står der bl.a.: ”Udstillingen og nærværende bog præsenterer en række kunstnere, der arbejder med tøj, mode og klædedragt i deres værker. Og den peger som kunstnerisk manifestation på brydningsfeltet mellem kunst og klædedragt i dag.” De to forfattere og idémagere bag udstillingen er Mads Damsbo og Gitte Ørskou, direktør for henholdsvis Gl. Holtegaard og for Kunsten i Aalborg. Og det fungerer, at der så klart tages udgangspunkt i krop og klædedragt.

Trækkes der linjer til fx Arte Povera i 1960’erne, de tekstile oprør i 1970’erne og videokunsten i 1980’erne er der ingen tvivl om, at helheden hviler på nogle solide fundamenter. Det vigtigste er dog, at de to kuratorer har indkredset nogle kunstnere, der for de flestes vedkommende er så stærke, at de kan identificeres på særpræget og som i deres værker har formået at rykke ved de fordomme, der tidligere gjorde det ufremkommeligt at navigere i tekstil sammenhæng. Som et oplagt valg har de desuden inviteret professor Janis Jefferies fra Goldsmiths College i London til at skrive et introducerende essay. Oplagt, fordi Jefferies om nogen har gjort hele turen med og ved en vedholdende forskning og med hendes egne ord ”a critical approach” har været med til at udvikle den tekstile klangbund, der findes på netop Goldsmiths.

Forundringens rum
Der er skabt en fornem dramaturgi på Gl. Holtegaard, startende med en video af Elmgreen og Dragset: Prada Marfa fra 2007, hvor de arbejder med Prada som genkendeligt ikon. Humoristisk og med spørgsmål til den iscenesættelse, der gør det muligt at skabe og fastholde mærkevarer. I det følgende rum præsenteres tre vidt forskellige projekter. En informationstung, men tom habit af Alice Creischer, en figurativ og politisk vævning af Grayson Perry og endelig The Coral Reef Project, der har udspring i ”Institute for Figuring” og som i dansk sammenhæng vakte opmærksomhed som ”The Föhr Reef” med bidrag af 700 deltagere. Alene omtalen af dette ene rum giver en idé om, hvor pågående og tæt udstillingen fremstår.

Senere følger fornemme installationer af bl.a. finske Kaarina Kaikkonen, og afrikanske Nichola Hlobo, der ved Biennalen i Venedig i 2011 vakte opsigt med sine erotisk ladede og kommenterende figurer i genbrugsmaterialer som gummi, snor og slidt tøj. Dertil kommer videoerne, hvor fx Yinka Shonibare MBE’s video Un Ballo in Maschera (2004) kan genopleves på én stor skærm, mens Lilibeth Cuenca Rasmussen danner en repeterende lydkulisse med videoen Artist’s Song fra 2007. Men der er meget meget mere, værker af i alt 16 kunstnere, sammenhængende og flot installeret, så begreberne tekstil, krop og samtidskunst får en aktuel og vedkommende værdi.

”Out of Fashion – tekstil i international samtidskunst”
vises på Gl. Holtegaard frem til 30. juni 2013, hvorefter den vises på Kunsten i Aalborg fra 14. september 2013 til 5. januar 2014.

 

Out of Fashion - Gl. Holtegaard
Finske Kaarina Kaikkonen har forlængst markeret sig med sine kæmpe store stedsspecifikke installationer udført i udvalgte former for beklædning. Foto: Lars Pryds
Out of Fashion - Gl. Holtegaard
Værket “The Queen of the Night” (2006) er skabt af Kaarina Kaikkonens mors gamle dansesko, som er sprættet op og formet som blomster. Her ses et enkelt eksemplar af de mange insektlignende vægskulpturer. Foto: Lars Pryds
Out of Fashion - Gl. Holtegaard
Institute for Figuring (der udgøres af søstrene Margaret og Christine Wertheim fra Los Angeles) har søsat projektet “Crochet Coral Reef”. Foto: Lars Pryds
erwin_wurm
Østrigske Erwin Wurm forholder sig i sit fotografi til mange af de signaler, modefotografi benytter sig af. Her en optagelse af Claudia Schiffer fra 2009. (Foto: Galleri Bo Bjerggaard).

 

Kunstens hemmelige rum

Gitte Reinwald: "Dør på klem", 80 x 52 cm. Oliepastel på lærred (udsnit).
Gitte Reinwald: “Dør på klem”, 80 x 52 cm. Oliepastel på lærred (udsnit).

40 kunstnere, der bare ikke kan lade være med at lave billeder og figurer, inviterer inden for til Åbne Værksteder på Østerbro, lige der hvor de arbejder.

Af Lisbeth Tolstrup | Fra Kunstavisen nr. 3, 2013, p. 37.

Det startede som en græsrodsbevægelse, inspireret af initiativer rundt omkring i København, hvor kunstnere under betegnelser som Åbne Døre og Kunstruten inviterede kunder, venner og samlere indenfor i deres værksteder. For at kunne søge tilskud til bl.a. fælles annoncering blev det siden et officielt krav, at de deltagende kunstnere også dannede en forening. På Østerbro lykkedes det i 2005, hvor en lille gruppe samledes under begrebet Kunst2100 med en klar vægtning af kunsten som det primære og stedet betegnet af postnummeret som det sekundære. Den konstruktion viste sig at ramme et stort behov, og selvom medlemmerne spænder fra inspirerede søndagsmalere til professionelle kunstnere på fuld tid, er det lykkedes at styrke helheden, der gennem de senere år bl.a. har stået bag to store udstillinger på Kulturkajen Docken i Nordhavn, afholdelse af Åbne Værksteder og en aktiv dialog ved foreningens jævnlige møder. Bydelen har i forvejen en særlig stemning; der bor mange kunstnere – også inden for andre genrer end billedkunst – ligesom den har sine egne uskrevne regler for idéudvikling og netværksdannelse. Gennem det sidste halve år er antallet af medlemmer i Kunst2100 steget med overraskende fart, og den 1. marts 2013 kunne det annonceres på foreningens hjemmeside, at der nu er 80 medlemmer. Ca. halvdelen har meldt sig til årets Åbne Værksteder og som noget helt nyt har en del af de kunstnere, der arbejder under meget beskedne forhold, valgt at gå sammen om såkaldte pop-up værksteder. De afholdes rundt om i bydelen i tomme butikker og i samarbejde med nogle af de øvrige kulturaktører.

Åbne Værksteder på Østerbro finder sted den 20.-21. april, begge dage kl. 11-17.
Se mere på www.kunst2100.dk

Tekstil kropslighed


Malin Schønbecks lyserøde univers kan fremkalde lyst og lede, mens genkendeligheden pejler i retning af bløde bryster og sårbare indre organer.

Af Lisbeth Tolstrup. Fra kunstavisen.dk

Det kan være pokkers besværligt at ville arbejde med tekstile medier i en kunstsammenhæng. Besværligt fordi tekstil og tekstile teknikker har så stærke medbetydninger og samtidig kræver en klar stillingtagen af kunstneren. Ved den sidste udstilling, som Galerie Pi holdt i Dag Hammarskjölds Allé, deltog Malin Schønbeck som en ud af tre kunstnere.

Hun fremstod overraskende og overbevisende i sit udtryk, organiske former hæklet i simple konstruktioner med klare referencer til lyserødt kød og kvindelige attributter. Modtagelsen den gang i februar 2010 gjorde, at galleriejer Merete Hertz besluttede sig for at udstille Malin Schønbeck separat. Det sker nu med installationen ’The perfect Body’, der består af en række enkeltværker udført i forskellige tekstile konstruktioner. Malin Schønbeck, der bor i den østlige del af Skåne, modtog sidste år en hæderspris på 100.000 kroner til påskønnelse af hendes på en gang legende og sårbare tilgang til at arbejde i ”grænselandet mellem kunsthåndværk og kunst”.

Der er ingen tvivl om, at hendes bedste værker er dem, hvor kunsten får lov at udfolde sig på bekostning af kunsthåndværket. Fx består en del af installationen enkeltdele, der kan ses som arme, ben eller hele kroppe, først tegnet med en grov sort pen på gamle lagner, og siden syet sammen en for en, så ophobningen et sted og indramningen et andet fornemmes som en gruppering af afrevne lemmer fra et dukke- eller bamseunivers med tydelige referencer til forladte huse eller byer. Tilsyneladende uskyldige og samtidig så pågående i deres kropslighed, at de bliver siddende på nethinden længe efter.

I ”Gemmesteder”, bestående af organiske former i knytnævestørrelse syet i grov hørlærred, er der fokus på tomme åbninger – måske vaginale – der i et visuelt flash back kan minde om de bedste af Abakanowicz’ ”embryologier”. I de nævnte eksempler lykkes det for Schønbeck at balancere mellem perfektionisme og farlighed – mellem uskyld og udtryk. I flere af de øvrige arbejder er analogien næsten for tung, falliske filtkokoner og overdrevne bryster af felliniske dimensioner har svært ved at fastholde interessen i al deres lyserøde uldenhed, mens en serie af perfekt hæklede krukkeformer med toppe som overdrevne brystvorter viser hvor stærkt det faktisk kan gøres, når form og udtryk er i balance med størrelse og materiale.

Galerie Pi
Borgergade 15D, København
www.galeriepi.dk
Frem til den 29. februar

Kunstnere bør fejres lidt oftere


(Foto: Lars Pryds)

Offentliggjort første gang 1992 i: Kunstavisen nr. 5/92. Genoptrykt 1995 i: I Anden Position – Udvalgte skriverier 1980-1995. Forlaget Bogto.

En af mastodonterne i dansk kunstliv, Robert Jacobsen, fylder 80 år den 4. juni. I den anledning er alle sejl sat til for at fejre den gamle kæmpe, der veloplagt deltager i de fleste af løjerne.

“Selvfølgelig kan man sidde og kritisere hele samfundet. Men det ville være noget festligere, hvis samfundet i stedet for ville fejre sine kunstnere lidt oftere”.

Livsvisdom fra et menneske, der har været hele spektret igennem i snart mere end en menneskealder. Robert Jacobsen er blevet lidt rundere med årene, ikke så meget i sine skulpturer, som i korpus og meninger. Ikke at udsagnene er blevet mere tandløse, snarere udformet med den præcision, der kommer af overskud og tilfredshed med at have brugt sit liv på det uundgåelige, nemlig udforskningen af sit eget talent.

Siden Robert Jacobsen debuterede på Kunstnernes Efterårsudstilling for godt et halvt århundrede siden, har han gennemarbejdet sit arbejdsområde med den selvsamme uundgåelighed. I tidlige biografier står der lige så nøjsomt at han som billedhugger og grafiker er autodidakt. Til det har mesteren blot en enkelt buldrende kommentar, nemlig at for Vorherre er vi alle cykelsmede. Måske, men ikke med helt den samme gennemslagskraft.

Der er ofte blevet skrevet om Robert Jacobsens enkelte arbejder, lige så ofte krydret med historier om den ene eller den anden smagspaves meninger om en skulpturs udformning eller placering. Uanset de forbigående meninger er hans arbejder at finde blandt de kunstværker i Danmark, der med størst gennemslagskraft har kunnet holde til at blive placeret, betragtet og debatteret i store som små byer.

En grusgrav på landkortet
Det går ikke helt lydløst til at have et bysbarn som Le Gros Robert. Men at der bliver sat pris på ham, hersker der ingen tvivl om. I 1982 blev han hædret som æresborger i Gladsaxe, og i den sidste halve snes år har han været med til at placere byen Egtved på landkortet. Den lille by vest for Kolding kvitterer nu ved at holde et brag af en fest, dels for at fejre Robert, dels for at gøre opmærksom på sin egen eksistens. Så skønt Egtvedpigen har gjort et godt stykke arbejde siden bronzealderen, er det noget festligere at have et styk sprællevende verdenskultur til at bo og arbejde midt i landskabet.

At det ikke er tom snak og leflen det hele, fortæller Tørskind Grusgrav sin egen historie om. På et yderst kommunalt skilt henvises spartansk til en landskabsskulptur. Det er intet mindre end et stykke velkomponenet landart kombineret med en række overvældende store, pompøst udførte og placerede skulpturer. Der har været gjort meget godt benarbejde for at få det projekt op at stå, men at fingeraftrykket og visionen er Robert Jacobsens, hersker der ingen tvivl om.

Selv er han endnu en gang rimeligt uimponeret og tager gerne en sludder på parkeringspladsen foran den lokale Brugs. Det er ikke bekræftelsen, den gamle mand har brug for, nok mere et tilhør til en egn, hvor man sætter pris på ham, som den han er, med berømmelse, særheder, og hvad der ellers hører til. Alligevel glæder det ham, at byen trækker i festtøjet og lader festvin og fyrværkeri markere den runde dag.

Frænderne…
Tidligt i sin kunstneriske løbebane søgte Robert Jacobsen inspiration og viden hos sine arbejdsmæssige frænder. Vilhelm Bjerke-Petersen, Henry Heerup og Asger Jorn nævnes tidligt i karrieren, ligesom dialogen med Richard Mortensen har haft sin betydning. Grupperingeme opstod og splittedes, Linien, Tokanten og Denise René, er alle brikker i det spil, der senere viste sig at være starten på et utroligt pulserende kunstnerisk forløb.

At nogle af båndene så siden er bristede med høje smæk, er vel naturligt, temperamenterne og de kompromisløse personligheder taget i betragtning. Set i bakspejlet nok nødvendige brud og krydsede klinger, men svære at forholde sig til som udenforstående. Til tider med et svagt sug af misundelse over den spændstighed, de stærke gutter har afprøvet hinanden med.

Et helt kapitel for sig skrives omkring tilhør til og brud med så betydelige sammenslutninger som Høstudstillingen, Grønningen og Den Frie, for blot at nævne nogle. Trods tider med lettere støvede fremvisninger må betydningen af de hæderkronede konstellationer ikke underkendes. I forsøget på en efterfølgende afdækning kan det være svært at skelne dialogen fra den konkrete manifestation. Mange af våbendragerne viste sig at være på vej, når bølgerne gik allerhøjest, for umiddelbart efter at springe ud i nye faser. Brydningen viste sig at være en nødvendighed.

Gensyn og fornyelse
En væsentlig del af festlighederne har været undervejs i måneder og hele år. Det gælder flere af de store udstillinger, hvortil der er samlet og lånt værker fra museer, gallerier og enkeltpersoner. Dertil kommer de udstillinger og udgivelser, der er arbejdet op helt fra bunden, enten i form af regulært samarbejde eller ved nyindsamling af ældre arbejder til belysning af retrospektive forløb.

Uanset formen er der nok at tage af, den gode Robert er en flittig person, med nye ideer og tilbud om samarbejde inden for såvel gammelkendte arbejdsfelter som helt nye. Fornemt og livsbekræftende i lyset af den rutineprægede træthed, der kan ramme visse andre kunstnere efter nogle år i vælten. Selvfølgelig er formsproget og udtrykket genkendeligt i de fleste forsøg, alligevel aftvinger det respekt, at der er overskud til at gå nye veje.

Blandt de store udstillinger tælles Glyptoteket og Kunsthallen Brandts Klædefabrik. I forbindelse med sidstnævnte udgives endvidere en bog i samarbejde med Forlaget Rhodos.

På Brandts udgør Robert Jacobsens kunstværker en del af udstillingen, mens en anden del er sammensat af lånte etnografika fra hans store private samling. Dermed bliver det muligt at se, ikke blot nogle få eksempler, men hele serier af kunstværker skabt i andre dele af verden – og for visse objekters vedkommende – i helt andre tidsperioder. Dermed viser Robert Jacobsen en side af sin inspirationsflade, der blotter en interesse og forståelse for væsensforskellige opfattelser og udformninger af begrebet kunst. Myterne og traditionen holdes i hævd, samtidig med, at fascinationen af det nøjsomme billed- og formskabende gøres synligt

De nævnte udstillinger er blot et udpluk af de markeringer, der finder sted rundt omkring i landet. Så det ender nok med, at den gamle kunstner får medhold i sin udtalelse om, at kunstnere bør fejres – og det bliver han så. Til lykke Robert!

Kommentar i genoptrykket:
Fødselsdagsportrættet er udsprunget af en anmeldelse, jeg tidligere havde skrevet. Billedet af interviewet står endnu helt klart. Garde fra Århus Stiftstidende, H.P. Jensen fra Jyllands-Posten og jeg sad rundt omkring den store mand, mens Lars listede rundt med sit kamera. Fra Robert Jacobsen barske meldinger, masser af grum humor og et overskud, der lod hånt om den skrantende fysik. Senere aftalte vi, at jeg skulle komme til Egtved, når fødselsdagen var overstået. Men jeg nåede det aldrig.